Kranio Sakral Terapi (KST)

Kst er en blid dybdegående afbalanceringsteknik. Ved Kst arbejdes der med blide stræk og tryk til afspænding af kranieknogler, hvirvelsøjlen, korsben og bækken. Teknikken kan benyttes på hele kroppen. Den blide teknik stimulerer hestens nervesystem og selvom KST er utrolig blidt, så har det en enorm effekt på hesten.

Kst udspringer fra osteopatisk filosofi og blev første gang beskrevet af W.Sutherland omkring 1920. Der er efterfølgende blevet forsket en del i det siden, med meget effektive resultater.

Der findes et såkaldt Kranio Sakral System som består af: kraniet inkl. alle kranieknogler, hele rygsøjlen inkl. korsbenet, membranerne omkring hjerne og rygmarv, cerebrospinalvæsken og det centrale nervesystem. Dette system bevæger sig gennem hele livet i en rytmisk bevægelse, som kaldes KS pulsen. Der produceres spinalvæske i hjernen og det er denne væske, der er ansvarlig for bevægelsen. Væsken flyder fra kraniet og ned til korsbenet og tilbage igen. Det er dette System, der kan være i ubalance, og som man ved blide, præcise teknikker påvirker tilbage i balance.